Viser opslag med etiketten stofrester. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten stofrester. Vis alle opslag

fredag den 29. juli 2016

Foldede stjerner i stof

Måske er stjerner ikke nødvendigvis en juleting. I hvert fald synes jeg, at de her blomstrede sagtens kan pynte her til sommer, selvom den flettede form, jo traditionelt hører julen til. Stjernen er bestemt ikke min opfindelse og du kan finde en DIY på stof-versionen lige her.


Min erfaring er, at tyndt stof a la Liberty er lettest at arbejde med og derudover følte jeg, at der manglede en måde at "hæfte" ender på stjernen. Jeg har derfor lagt en lille klat tekstil-lim ind i hver lomme, så jeg er sikker på, at det hele bliver, hvor det skal. Jeg kunne desuden ikke lide at lave hul  stjernen, da jeg tænkte, at det ville trævle i længden og derfor har jeg bare sat snoren igennem midten og fikseret den med en perle.


søndag den 17. juli 2016

DIY: Akrylæsker med Libertyknapper


Jeg er selv lidt doven, når det gælder gaveindpakning. Men hvis man nu selv laver en del hjemmelavede gaver, så fortjener selv de mindste kreationer da en fin præsentation. Jeg er vild med de bitte små akrylæsker fra fx Søstrene Grene. De er så fine til fx øreringe, små vedhæng eller andet, der skal vises frem og æskerne kan let gøres endnu finere med lidt stof og en knap.

Du skal bruge:
  • Små akrylæsker
  • Overtræksknapper
  • Stof
  • Tang
  • Lim
Det er ret lige til. Betræk først knapperne med det stof, du ønsker. Jeg har brugt nogle af mine mindste Liberty rester til projektet. Hvis det er en metalknap, kan du let klippe det lille øsken af på bagsiden og blot lime knappen på låget af æsken. Jeg synes ikke, at det er så let at klippe i overtræksknapperne af plastik, men det kan lade sig gøre.

Du kan vinde et sæt akrylæsker sammen med andet julepynt og et gavekort til Kreakassen i min Jul i juli give away, klik HER og se, hvordan du deltager.

tirsdag den 9. februar 2016

Luksus savlesmække

Jeg kan godt forstå fascinationen med stoffer fra Liberty, men jeg er reelt set for nærig til at blive sådan rigtig fan. Jeg har stof liggende til en bluse fra, da jeg var i London i sommers, men eller det er faktisk også første gang, at jeg har sådan et reelt stykke. Men jeg har lidt rester og nu er nogle af dem blevet til, hvad må kaldes luksus savlesmække.



Mønsteret er fra den super lækre og ret så populære håndarbejdsbutik Purl Soho i New York. De laver simpelthen så mange skønne ting. Jeg har forkortet deres mønster en smule, da jeg synes, at smækken blev lidt for aflang - og den skal jo "bare" suge og ikke fungere, som spisesmæk. Du kan finde DIY og mønster på hagesmækkene her.

torsdag den 24. juli 2014

Uventede gaver

For en uge siden var jeg til strikke-hygge med en flok virkelig dygtige og kreative kvinder. Anne lagde hus til og vi snakkede så meget og så længe, at jeg kom aaalt for sent i seng. Og så på en hverdag!!! Den skønne Ingrid var med den aften - hele vejen fra Nepal! Og hun havde simpelthen gaver med til os alle og jeg blev bare så glad og overrasket over min!


Ingrid hækler ikke (endnu), men havde tænkt på mig, da hun i Nepal fandt dette smukke garn, som nok også er nemmere at hækle end strikke i. Garnet er lavet af aflagte silkesarier, som er spundet og vundet i disse farverige bundter. Jeg har allerede et par ideer til, hvad jeg skal lave med garnet og jeg glæder mig rigtig meget til at prøve det af!


Men som om det ikke var nok, havde Ingrid også en skøn taske/mulepose med til mig, som igen er en slags genbrugsting. Den er nemlig syet af en t-shirt! Super smart. :) Og så for sprinkle lidt rock & roll støv henover det hele, var der også en Hello Kiss-Kitty dåse med i pakken. Er jeg bare totalt heldig eller hvad?? Og jeg er slet ikke færdig. For her forleden lå der en pakke fra Susanne i postkassen, der indeholder denne fine fine hæklede pose:


Det vilde er, at hun har sendt den, bare fordi hun havde lyst. Det er da i den grad overskud, der vil noget! Den er helt perfekt til et lille hækleprojekt, et igangværende broderi eller noget strømpestrikkeri.

Jeg er tosset med det skønne virtuelle krea-fællesskab, som blogland er og jeg er super taknemmelig over den gavmildhed, der også huserer i denne verden. Tusind tak både Ingrid og Susanne.

lørdag den 5. juli 2014

Indbundne notesbøger

Jeg så for et stykke tid siden nogle virkelig lækre stofbetrukne notesbøger hos KakTusser og jeg vidste, at jeg blev nødt til at forsøge mig med mine egne. Jeg kunne ikke helt lure, hvordan Anja har lavet sine, men jeg er helt tilfreds med resultatet alligevel.

Jeg fik anledning til at få gang i projektet, da min chef skulle holde afskedsreception (ja, det er sgu lidt syret efter 6 års tæt samarbejde!) og jeg blev præsenteret for en grim grim gæstebog, som jeg selvfølgelig blev nødt til at lave et nyt betræk til!


For at øve mig lidt inden den vigtigste bog, fik jeg lavet 4 betræk til kinabøger først. Jeg har ikke brugt volumenvlies under stoffet ligesom Anja, men har i stedet brugt helt almindelige nye rengøringsklude i stedet. De er dejligt billige og praktiske. - Og så forhindrede mit krea-købestop mig i at købe vlies. :)


To af notesbøgerne brugte jeg til værtinde gaver, da jeg deltog i en hyggelig kreadag i Odense, som var arrangeret af Louise og Line. Det var voldsomt hyggeligt og heldigvis kunne d'damer bruger gaverne.


søndag den 8. december 2013

Kalendergave-guirlander

Min Mutti og jeg har lavet pakkekalender til min søster og familie. Der er 6 pakker til hvert familiemedlem i løbet af december og et par af dem er hjemmelavede...
Min super kreative niece samler på elefanter, så jeg blev jo nødt til at lave en guirlande med Eames-elefanter til hende. Den er lavet i lilla og sort med et neon-koralfarvet bånd.

Min søster har tidligere givet udtryk for, at hun da meget gerne snart ville have sådan en flagguirlande, som jeg havde vist på bloggen. Og det har hun så fået i går. :)

onsdag den 21. august 2013

Husk at deltage i min give away!

Har du lyst til at fejre dig selv og dine med en flagguirlande? Så husk at deltage i min give away!



Jeg trækker en vinder på fredag og hvis du vil hjælper mig med at sprede budskabet på Facebook, Twitter eller måske på din blog, så vil jeg blive rigtig glad! :)

tirsdag den 13. august 2013

Rock & Roll Patchwork babytæppe

Så er jeg endelig (!) nået i havn med mit første forsøg på et babytæppe lavet af aflagte rock t-shirts og jeg er superglad for resultatet!


Udgangspunktet for tæppet har været LaRaLiLs super DIY til babytæpper, men jeg har valgt at vattere tæppet og har sat en bred kant omkring. 


Jeg har tænkt mig at lave et til i samme stil, men jeg mangler stadig et pat t-shirts før det kan lykkes. :)


mandag den 22. juli 2013

Tilly and the Buttons bælte

Jeg er tosset med bloggen Tilly and the Buttons. Hun syr de fineste ultra-feminine kjoler, bluser og nederdele. En eller anden dag skal jeg springe ud i det og sy et af hendes designs, men jeg tror liiige, at jeg skal øve mig lidt mere ved maskinen.

Men jeg har vovet mig ud i hendes sløjfebælte og jeg er super glad for det.

 

Du kan finde hendes tutorial her!





lørdag den 13. juli 2013

Broderikit: Hagesmæk

Min canadiske veninde laver en hel masse old school korsstingsbroderi og når vi rejser sammen, leder hun altid efter duge, håndklæder og andet med enten aida eller hørlærred mellemværk.


Jeg fandt denne hagesmæk med aida-mellemværk i Stof & Stil og jeg tænkte, at hun vil kunne bruge den. Men der er flere ting ved den, som jeg ved, hun ville foretrække var anderledes. Fx er det aida, der er brugt "for stort", da hun foretrækker små sting.













Jeg har derfor forsøgt mig med at lave en anden version. Jeg har brugt et håndklæde og aida 7,2 tr. Jeg tænker, at jeg også vil lave en version med hørlærred. 


På bagsiden har jeg lavet en lomme, så hun kan komme til at brodere, men så bagsiden af broderiet samtidig er skjult. 

Jeg er ikke super trænet i et sy og derfor skal jeg lige øve mig på at få kanten helt perfekt... Når jeg har knækket koden, tænker jeg, at hun skal have en bunke af disse, lidt forslag til mønstre og lidt tråd som et lille hyggekit.

torsdag den 11. juli 2013

DIY: Kanin vaskehandske

Hvis du mangler en sød og let barselsgave, så er denne vaskehandske lige til at gå til.

Du skal bruge:
Et håndklæde
Et lille bånd til strop (jeg har brugt bændel)
Kanin skabelon, som du kan finde her.

Klip 2 gange kanin med sømrum fra kanten af håndklædet (så du ikke skal sy bunden af kaninen).

Læg de to stykker sammen og sæt nåle hele vejen rundt med undtagelse af åbningen i bunden. Sæt stroppen fast nederst i den ene side. Sy nu først en søm og derefter en omgang zigzag.


Når du vender kaninen om skulle den gerne se nogenlunde sådan ud:


Broder nu ansigt på kaninen og voila! så har du en fin lille gave.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...