Følelsen af egostrik

Årh, hvor det altså føles skønt og dejligt at tage en helt ny trøje på, som man helt selv har strikket! Det er så sindssygt afhængighedsskabende! Det sjove er, at trøjen faktisk slet ikke er blevet, som jeg havde forestillet mig, men alligevel har jeg fået endnu mere blod på tanden til at strikke til mig selv.

Modellen hedder Elisabeth og er designet af Camilla Vad. Den har været en fornøjelse at strikke, da jeg til en vis udstrækning bare har kunne slå hjernen fra og strikke løs. Jeg har strikket den i en tråd Yaku uld fra CaMaRose og en tråd Drops Lace. Det skabte en hel del "reparation" undervejs, da jeg tit ikke fik begge tråde med i masken, og da trøjens retside er vrangen, ville det se tosset ud med alle de underlige løkker af garn.

Trøjen er både kortere og mere kropsnær, end jeg havde regnet med, så jeg ville nok have lavet den længere, hvis jeg havde tænkt mig bedre om. Men som sagt var hjernen slået fra det meste af tiden under denne omgang strik. :)