søndag den 17. november 2013

Nørdede indkøb

Dette er det sidste indlæg fra mit nordamerikanske shoppeeventyr - I promise! Men altså... Jeg er tosset med Harry Potter og i mit shop amok angreb i forrige uge fik jeg heldigvis lidt med hjem, som kan give mig anledning til at være lidt krea i den retning også.

Udover mit tidligere nævnte Harry Potter Strikkemagasin (Jeg ønsker mig også det, der er lavet om Downton Abbey og måske et med Jane Austen... suk!) fik jeg købt nogle små vedhæng i form af slips, som skal give mig den voldsomt nørdede mulighed at lave slips i skolefarverne fra Harry Potter bøgerne. Arhmen altså! Det bliver jo smukt! Du kan finde en lækker DIY på, hvordan man gør her.

Jeg købte også ovenstående småting, som jeg ikke helt har planer for endnu, men jeg kunne ikke lade det være, da det bare var så billigt! Især glæder jeg mig til at lege med bogstavperlerne og de fine fine klistermærker med farverige fugle! Det var så efterhånden alt, hvad jeg har købt "overthere" - jeg får vist ikke brug for at købe nyt lige foreløbig. :)

5 kommentarer:

  1. Det Harry Potter-strikkemagsin gad jeg godt kigge i. Min søster har før prøvet at genskabe en af Hermiones strikkede huer. Den model, som jeg umiddelbart kan se på forsiden ser godt nok flot ud! Jeg kan faktisk godt forstå, du blev fristet. Selv om jeg ikke er stor HP-fan, så kan jeg godt blive betaget af sådanne strikkemagasiner!

    Downton Abbey og Jane Austen er også lige mig! Det kunne være fedt med strikke eller hæklemagasiner med det tema! Vi må oprette en klub ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder som et godt grundlag for en klub! Jeg har forgæves ledt efter hæklemagasiner, men sig endelig til, hvis du finder nogle! Jeg har fundet enkelte mønstre hos www.interweavestore.com, som også har de forskellige strikkeblade med Downton Abbey og Jane Austen. :)

      Slet
    2. Dem vil jeg da lige tjekke ud. Jeg skal nok sige til, hvis jeg finder nogle magasiner i den genre!

      Slet
  2. Sejt! Jeg er ikke HP-fan, men synes det er en super god ide. Det var nogle lækre små ting du fik med hjem. Overvejdede du ikke bare at købe en kuffert mere og så gå amok? :-P

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo! Jeg fik i den grad lyst til at gå helt amok! Der var SÅ mange ting, jeg gerne ville have. :)

      Slet

Tak fordi du læser med! Jeg bliver rigtig glad, hvis du skriver en besked til mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...