Han har derfor begået en kogebog, der tager emnet op med en masse tips og tricks til, hvordan man kan planlægge og købe rigtigt ind.
Bogen er på helt traditionelvis bygger op omkring først grøntsager og så forskellige typer af kød. Så på den måde ligner bogen egentlig alle andre kogebøger.
Hertil følger så gode og overskuelige guides til, hvordan man udnytter de enkelte råvarer (primært kødet) på bedste og mest økonomiske vis.
Hvert afsnit starter med det store måltid, hvor kødet for alvor kommer i centrum - det kunne være den helstegte kylling eller flæskestegen. Og det er her, hvor bogen lykkes rigtig godt. For efterfølgende er der en række opskrifter, der fortæller, hvad man kan bruge resterne af kødet til.
Spørgsmålet er bare: Hvad så med det overskydende tilbehør?
Det, jeg savner rigtig meget i denne bog, er, at Jamie Oliver bruger sine talenter til at se på alt det, der ikke "bare" er kød. Min drømme-mindre-madspild-kogebog skulle indeholde først en eller anden almindelig ret og så derefter: hvad kan man bruge resterne til? Hvad gør man med en lille portion lasagne, en skefuld kartoffelmos eller den stakkels ensomme bolle i karry? Det piller han altså ikke synderligt ved og den udfordring kunne have været sjov at se ham løse.
Alt i alt er bogen fyldt med en masse lækre opskrifter, som alle er kreeret med tanke for økonomi. Men sådan hånden på hjertet: der er ikke vildt meget nyt under solen og jeg mener faktisk, at man får flere nye idéer af at se på www.stopspildafmad.dk.
For god ordens skyld skal jeg lige huske at fortælle, at jeg har fået bogen fra Forlaget Lindhardt og Ringhof for at kunne anmelde den. Det eneste jeg har modtaget er bogen og alle meninger om den er helt mine egne.
God idé med sådan en kogebog! Nu har jeg ikke selv kigget i Jamies bog, men jeg er HELT enig med dig i, at mindre madspild i høj grad handler om, hvordan vi genanvender vores madrester i stedet for at smide dem ud. Det er et kæmpe potentiale, som jeg desværre tror, der ofte ikke bliver udnyttet. Faktisk interviewede jeg Claus Meyer om netop mad-genbrug til en pjece fra Frederiksberg Kommune - han går meget op i at bruge madrester ned til mindste bid og havde gode, konkrete tips til, hvordan man gør.
SvarSletEj, hvor spændende! Hvad hedder pjecen? Den vil jeg meget gerne se nærmere på!
SletDen hedder såmænd "Genbrug" :) Den udkommer dog først til januar - måske kommer den også på kommunens hjemmeside. Jeg holder øje og sender dig et link til den tid :)
SletFedt! Den glæder jeg mig til at se! Og tak. :)
SletIntet problem. Forresten læste jeg netop i går aftes om en kogebog, der netop er centreret omkring genanvendelsen af restemad. Den hedder "Mad til 2 dage" og er forfattet af Mette Mølbak. Den lyder nærmere som den slags kogebog, vi efterlyser :)
SletSuper! Den må jeg også hellere se nærmere på! Det lyder i hvert fald lovende. :)
SletJeg er ellers stor Jamie-fan! Ja, og så er jeg faktisk også fan af, at man sørger for at smide så lidt mad ud som muligt ;-) Nu er jeg ikke vegetar, men der er rigtig meget (og måske for meget) fokus på, hvordan man kan bruge kødrester næste dag. Der er jo mange andre retter, som også skal kunne "genanvendes" ;-)
SvarSletMisforstå mig ret: bogen indeholder mange lækre Jamie-opskrifter. Men den er måske bare lidt uambitiøs i forhold til, hvad jeg tænker, at han kan. :) Jeg håber, at der en dag kommer en rigtig lækker kogebog ud med netop fokus på de mere vanskelige rester.
SletJeg er meget enig med dig.
SletJeg er også stor modstand af madspild. Det hjælper at være studerende, tror jeg. Så tillader økonomien ikke, at man smider så meget ud (;
SvarSlet- Kit
Ja, det kan jeg forestille mig! Det kan jo næsten blive en hel sport at få brugt selv den mindste rest. :)
SletSpændende indslag fra Jamie! Jeg er stor fan af ham, så jeg vil helt sikkert også kigge i denne bog.
SvarSletJeg synes noget af det vigtigste i forbindelse med at undgå madspild, er at bruge fryseren! Mange bække små, du ved ;-)
Helt sikkert! En fryser er altid godt! Og med en masse småretter, kan man jo bare kalde det tapas! :)
Slet