Det er skønt at strikke to-farvet patent; det bliver nærmest altid flot og interessant at se på. Garnet fra Julie Asselin er af en virkelig lækker, varm og blød kvalitetet og mine hænder bliver aldrig træt af det. Desuden er designet fra Stephen West SÅ fedt og opskriften er lige til at gå til.
På minussiden blev jeg hurtigt utålmodig, fordi det tager virkelig virkelig virkelig lang tid at strikke patent. Jeg blev hele tiden (og er stadig) i tvivl om mit valg af farver og sammensætningen af dem. Og så havde jeg ikke nok garn... Der var simpelthen ikke nok til at strikke de angivede omgange i mønsteret, så sjalet blev altså mindre end beregnet.
Så jeg sidder tilbage med et superlækkert (og dyrt) sjal og en mellemlunken forhold til det. Heldigvis passer det skide godt til min blå skindjakke og efter en god omgang blokning, er sjalet lækkert at svøbe om skuldrene, så jeg håber, at mine følelser for det bliver lunere med tiden.
Kommer jeg til at strikke lige det her sjal igen? Nok ikke. Skal jeg strikke noget af Westknits igen? Helt sikkert.
Det ser nu også meget lækkert ud! Mon ikke det vinder ved brug? {;O)
SvarSletDet tror og håber jeg bestemt, at det gør! Nu skal kulden bare lige komme igen. :)
SletLækker sjal. West laver nogle geniale opskrifter
SvarSletJa, det gør han altså. Jeg er slet heller ikke færdig med ham. :)
SletØV hvor træls! Jeg håber, du ender med at blive glad for det. Kender virkelig godt følelsen og det er simpelthen så træls.
SvarSletTræls er det helt rigtige ord! Men jeg håber, at jeg bliver glad for det, når jeg får mulighed for at bruge det.
SletJeg er SÅ vild med det, Astrid. Synes virkelig at det er kanon fedt. Men kan godt forstå de lunkne følelser - kender dem fra mig selv. Men dit sjal - det er simpelthen for lækkert!!!
SvarSletTusind tak. Jeg er faktisk også blevet ret så glad for det. Så den kolde sommer, har da været godt for noget. :D
Slet