- Strikkepinde 2 1/2
(hvis du strikker stramt; brug pind 3)
- Strømpegarn (cirka 10 gram pr kugle)
- Styropor kugler, 70 mm
- Lysholdere
- Lim
- Nål
Opskrift på den strikkede kugle:
Du strikker kuglen oppefra og ned.
Udtagninger foretages ved at strikke to gang i samme maske. Først en almindelig ret og herefter en drejet ret. Udtagninger foretages i første og næste sidste maske på pinden med undtagelse af 3. omgang.
Indtagninger foretages ved at strikke to masker drejet sammen. Indtagninger foretages i de to første og to sidste masker på pinden.
m = maske
r = ret
udt = udtagning(drejet ret i samme maske som den foregående)
s = sammen (indtagning)
* = gentagelse
1. omg.: Slå 20 masker op og fordel maskerne på 4 pinde - 5 på hver pind.
2. omg.: 20 m r
3. omg.: *1 r, 1 udt, 4 r* på alle 4 pinde
4. omg.: 24 m r
5. omg.: *1 r, 1 udt, 4 r, 1 udt, 1 r* på alle 4 pinde
6. omg.: 32 m r
7. omg.: *1 r, 1 udt, 6 r, 1 udt, 1 r* på alle 4 pinde
8. omg.: 40 m r
9. omg.: *1 r, 1 udt, 8 r, 1 udt, 1 r* på alle 4 pinde
10. omg.: 48 m r
11. omg.: *1 r, 1 udt, 10 r, 1 udt, 1 r* på alle 4 pinde
12. omg.: 56 m r
13. omg.: *1 r, 1 udt, 12 r, 1 udt, 1 r* på alle 4 pinde
14. omg.: 64 m r
15. omg.: *1 r, 1 udt, 14 r, 1 udt, 1 r* på alle 4 pinde
16. - 27. omg.: 72 m r
28. omg.: *2 m r s, 14 r, 2 m r s* på alle 4 pinde
29. omg.: 64 m r
30. omg.: *2 m r s, 12 r, 2 m r s* på alle 4 pinde
31. omg.: 56 m r
32. omg.: *2 m r s, 10 r, 2 m r s* på alle 4 pinde
33. - 35 omg.: 48 m r
36. omg.: 48 r og luk løst af løbende. Hvis du gør det for stramt, bliver det meget svært at få den ned over kuglen. Efterlad cirka 20 cm garn til af hæfte sammen om styroporkuglen senere. Hæft alle øvrige ender.
Hvis du gerne vil have mønster på dine stager, kan du bruge dette diagram til at indtegne dem:
Montering:
Du skal nu bruge dine strikkede kugler, styroporkuglerne og lyseholderne.
Skær en bund på styroporkuglen. Bunden skal være cirka 4 cm i diameter for at at passe til den strikkede kuglen.
Skær et hul mit i toppen af kuglen, der passer til din lysholder. Du kan finde en super lækkert instruktion til dette på MarkantTV.
Træk nu den strikkede kugle ned over din strypor kugle. Den skal sidde godt til og derfor kan det godt være en smule svært.
Put lim langs kanten og i bunden af hullet i kuglen og pres lysholderen godt ned.
Sy nu den strikkede kugle sammen om bunden ved at lave sting i hveranden maske hele vejen rundt og stram godt til. Hæft ender.
Og voila! Her er den færdige lysestage.
Jeg har samlet 4 af stagerne med 55 mm træperler, porcelænsperler og lædersnøre til en adventskrans, som du kan se en DIY på HER.
OPDATERING:
Hvis stagen skal stå alene, er det en god idé at tilføje noget vægt i bunden, så den ikke vælter så let.
Jeg har brugt en stor spændeskive, der giver rigeligt vægt til den lette lysestage.
Tegn op omkring spændeskiven i bunden og fjern lidt af styroporen.
Lim spændeskiven fast i hullet og lad den tørre.












Den er så fin! Det fede er jo, at man kan variere det strikkede i en uendelighed!
SvarSletNemlig! Det behøver jo slet ikke handle om jul. :D
SletTak for DIY vil helt sikkert blive brugt før 1.søndag i advent
SvarSletDet er jeg bare rigtig glad for at høre, Helle! :)
SletDen er så fed, altså! Tak fordi du deler, Astrid!
SvarSletTak Anita - og velbekomme. Det kunne være sjovt, hvis du lavede en version. :)
SletDe er faktisk ret fine.Men hvad gør du med stearinen hvis den løber???
SvarSletDine stager er kuglerunde. Jeg har nogle lidt flade runde fyrfadsstager i træ.....
Mon de kunne bruges?
Tak fordi du deler din fine opskrift :)
Man kan putte strik med stearin i fryseren - og så pille det af i flager bagefter... Men om det hele så bare er fint, det ved jeg ikke. :) Jeg må sørge for at bruge gode lys!
SletJeg tænker, at der kan strikkes betræk til alt! - så hvorfor ikke også dine stager? :D
Så genialt fundet på... Mon man ikke kan finde sådan brandhæmmende halløj at sprøjte dem med, ligesom man kan med juletræer?
SvarSletJo... det kan man vel godt? Jeg vidste faktisk ikke, at det fandtes. :) Det kan testes! Det er jo bare ikke til at vide, hvad det gør ved strikken. :)
SletDin adventskrans er ret lækker og det er en sjov ide, som kan varieres på mange forskellige måder. Tak for inspiration :)
SvarSletTak! Og velbekomme! Jeg er spændt på at se, om der kommer nogle andre versioner rundt omkring i blogland. :)
SletDen er så fantastisk! Jeg er lykkelig (!!) for min og jeg græder lidt ved tanken om, at julen KUN varer lige til påske … Endnu en gang TUSIND TAK, sødeste Astrid
SvarSletRigtig meget velbekomme, Mette! Jeg er SÅ glad for, at du kan lide den!
Slethej Astrid,
SvarSlettusind tak fordi du deler ideen med os !
strikkeglade hilsner
Angelika
Fedt, at du kan lide den! Og velbekomme! :)
SletDu er sej Astrid <3
SvarSletTak, Thea! <3 :)
SletHvor er de fine!! Jeg ville ønske jeg var meget bedre med et par strikkepinde. Tror jeg vil prøve at hækle din ide :-) Tak for skøn inspiration!!
SvarSletTak, Pia. :) MarkantTV har lavet en hæklet version, hvor jeg fandt min inspiration, så måske kan du også bruge deres DIY til at få flere ideer: http://magnettv.dk/diy-2/adventskrans/
SletKh Astrid
Hej Astrid
SvarSletDet er da en alt for fed adventskrans.Jeg har lige et par enkelte spørgsmål. Hvordan har du fået lædersnøren igennem styroporen og hvor har du købt porcelænkuglerne henne?
Mvh Sofie
Hej Sofie. Tak! Jeg laver hul af tre omgange faktisk. Jeg stikker først en nål igennem og så en strikkepind (cirka str. 3,5) og til sidst en tykkere strikkepind (str. 4,5ish) igennem. Efter det er det for det meste let at føre snøren igennem. Porcelænskuglerne er fra Stof og Stil. :)
Slet