Obs - Vi er allerede helt fyldt op og har derfor været nødt til at lukke tidligt for tilmeldingerne. Mange tak for den store interesse. :)
Vi vil gerne invitere jer derude til en pennevenneaktivitet under overskriften Tråd og Garn og vi er spændte på, om I vil være med på legen.
Rammerne bliver således:
- Aktiviteten løber i 6 måneder med start i maj
- Du skal sende to pennevennepakker om måneden
- Temaet Tråd og Garn betyder, at pakken skal indeholde et eller andet element af håndarbejde
Hvis du har mod på at sy balkjoler, strikke sokker eller brodere gardiner til dine pennevenner, er du naturligvis velkommen til det, men det er bestemt slet ikke meningen, at det skal slås så stort op. Vi er blot passionerede, når det gælder tråd og garn og vil derfor mægtig gerne udveksle skønne pakker med ligesindede. Det behøver hverken at være dyrt, tidskrævende eller kompliceret. Men måske har du lavet en skøn strikkeopskrift, som du vil dele? Eller ligger du inde med et lille skønt broderikit, som du bare må lade andre prøve? Måske har du hæklet små flag eller slået nogle fine knapper? Og har du lyst til at skrive om det på din blog, vise det på instagram eller blot dele det med vennerne?
Skriv til os på astrid@rocknrollhausfrau.dk og meld dig til! Din mail må meget gerne indholde et par ord om dig selv og hvad du interesserer dig for af håndarbejde, samt henvisninger til din eventuelle blog, instagram-konto og naturligvis din adresse. Tilmeldingsfristen er den 22. april.
Vi glæder os sådan til at høre fra dig.
Mange krea-hilsner fra
Carina (Den lilla elefant) og Astrid (Rock & Roll HausFrau)

Selvfølgelig er jeg med!
SvarSletJeg sender lige en mail senere :-)
Naturligvis er du det! Så fedt, Anja - jeg glæder mig til at høre fra dig.
SletKh Astrid
Ih, hvor er det et godt initiativ, I to! Jeg er med og har sendt en mail!
SvarSletTak for din mail, Anita. Hvor er det skønt, at du vil være med!
SletKh Astrid
Jeg er frisk på at være med, sender da lige en mail afsted :)
SvarSletSuperdejligt, Lena! Tak for din mail!
SletKh Astrid
Fantastisk ide :-) jeg finder da lige på noget ;-)
SvarSlet/Camilla
Skønt! Jeg glæder mig til at få din mail. :)
SletKh Astrid
Det ser super fedt ud - en rigtig fin idé. Jeg må være med i næste omgang, når tiden er mere til det.
SvarSletÅrh - det er godt at høre. Det ville nemlig være helt vildt lækkert at have dig med! :)
SletUh, det lyder så spændende, men jeg skal lige overveje om jeg har den fornødne tid, så jeg kan gøre det ordentligt!
SvarSletHilsen
Karen
Du skal da være med! Det ville bare være vildt hyggeligt! Som jeg har skrevet behøver, det jo ikke tage alverdens tid. :) ... (Lokke, lokke, lokke)
SletØv jeg har ellers gået længe og overvejet om jeg skulle være med. Men nu er det så for sent. øv øv. Håber I laver det igen på et tidspunkt, så jeg kan være med.
SvarSletØv... Det er jeg ked af. Vi havde slet ikke regnet med, at der ville være så stor interesse. Men mon ikke, at vi prøver igen? Og så håber jeg, at du vil være med der.
SletRigtig god weekend!