mandag den 20. januar 2014

En skøn gave til strikkenørden

Der er nogle mails, som bare gør en glad i låget. Mette fra Farmorfabrikken skrev til mig og spurgte, om hun måtte sende mig en gave på vegne af sin chef. Det var jo lidt svært at sige nej til! Og hvad var gaven?


Det var intet mindre end Vibeke Linds Strik med nordisk tradition. Hånden på hjertet: jeg er jo relativt ny i strikkeverdenen. Jeg har ikke særligt godt udstyr og jeg prøver mig egentlig bare frem, så jeg kendte ikke denne bog, som siden har vist sig at leve op til sin undertitel: Kulturhistorisk strikkebibel.

Bogen indeholder simpelthen alt, hvad der er værd at vide, om hvordan ulden traditionelt bearbejdes. Hvordan det spindes til forskellige formål og hvilke mønstre og strikke metoder, der var (og er) typiske for Norden.
Bogen blev udgivet første gang i 1981 og hvis man ser sig lidt om på nettet, bliver det hurtigt klart, at genudgivelsen har været efterspurgt!

Der er masser af opskrifter at vælge i mellem og vejledningerne er god og detaljerede.
Jeg har ikke fået læst så meget i bogen endnu, men jeg vil faktisk læse den - sådan rigtigt. Det er meget mere end en bog med opskrifter og de små afsnit, jeg har læst ind til videre, er virkelig spændende og inspirerende. Det er lige en bog for en nørd som mig. :)


Tak til Kirsten Fasmer fra Forlaget Rosinante & Co, som har været så sød at sende mig bogen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du læser med! Jeg bliver rigtig glad, hvis du skriver en besked til mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...