Jeg hoppede gerne op i diverse containere og fandt sjove ting. Min far husker stadig en gang, jeg hoppede i en container ved siden af vores lokale købmand. Der sad nogle gutter på en bænk ved siden af, og da jeg stod oppe i containeren, sagde den ene til den anden: " Se, nu er de osse begyndt at smide småpiger ud". Det, synes han selv, er ret sjovt...
Da jeg var 20, boede jeg et års tid i Arcosanti, et økologisk byprojekt midt i Arizonas ørken. Her blev jeg blandt andet ansvarlig for vedligeholdelsen af den intensive affaldssortering, der var på stedet. De var ret tidligt på den i forhold til deres omgivelser, men det lykkedes dem at gennemføre en ret omfattende sortering. Jeg er jo født under en idealistisk stjerne og har altid gerne villet være med, hvor frontløberne er.
Mange år senere købte jeg et forfaldent husmandssted på Sydsjælland, som jeg drev økologisk. Her klunsede jeg alt, hvad jeg kunne af byggematerialer og andet fordi jeg ellers ikke havde råd til at sætte stedet i stand. På den tid kunne man finde rigtig mange skønne sager i københavner-containere, da genbrugsstationerne ikke helt var kommet på plads endnu.
Og nu har det endda fået et dejligt navn: Up-cycling! Nu skal jeg så lige huske at indskyde, at de smykker og det brugskunst, jeg laver, ikke er specielt mere økologiske eller miljøvenlige end andre. Det har aldrig været derfor, jeg gjorde det. Jeg gør det, fordi jeg synes, det er sjovt og så for at være med til at vise, hvilket slaraffenland af materialer vores skraldespande er og på den måde trække fremtiden i den rigtige retning.
Materialerne finder Rie blandt andet i sin egen skraldespand og hun gemmer det meste, så der bliver noget at arbejde med.
Det virker til, at Rie har en hel masse plads og efterhånden har opbygget et lækkert lager af materialer. Men hvad med os nybegyndere? Her giver Rie et par gode råd med på vejen.
Her i huset sorterer vi vores affald helt efter vores egne hoveder. Og det meste bliver gemt. Næsten kun det med mad eller andet snask på bliver smidt ud. Først smider vi det bare det gode "ud". Det vil sige blandet sammen i en eller anden stor kasse . Og så med jævne mellemrum sorterer og ordner jeg så affaldet og vupti - så sker den første transformation fra affald til materiale.
Det er sjovest at arbejde med affald, når der er meget af samme slags. Og så gælder det osse om at se mulighederne i det helt simple. Fx papkartonner fra cornflakes: Det skønneste pap, som kan bruges til alt fra julepynt, til og fra-kort, salgspap til ørestikker og meget andet. Og der er jo masser af eksempler - hvis du vil ha flere...
Rie går også meget på loppemarked, i skralderum og hopper stadig i containere. Hvis andre har brug for at få tømt et loft, en kælder eller bare et par skuffer, så er hun gerne behjælpelig.
Jeg beder gerne min omgangskreds om at gemme dit og dat og de fleste synes, det er sjov. Nogle går rigtig meget op i det og glæder sig over, at tingene kan blive genbrugt. Andre synes nok det er lidt for besværligt og tidskrævende. Derudover har jeg via en veninde en aftale med et genbrugssted, som gemmer spillebrikker fra ufuldente spil til mig. Det er fantastisk, når jeg får poser derfra.
Det virker til, at Rie har en hel masse plads og efterhånden har opbygget et lækkert lager af materialer. Men hvad med os nybegyndere? Her giver Rie et par gode råd med på vejen.
Kig i dit affald. Hvad har du mget af? Giv så dig selv den udfordring, at du SKAL finde på noget - hvad som helst, hvor du bruger netop dét affald. Eller omvendt: find på noget, du vil lave og prøv herefter så, om du kan finde så meget som muligt til at bygge det af i dine gemmer og i dit (eller andres) affaldsspand.
En sjov ide er også et købe et gammelt ur, eller en symaskine og så skille den ad og se, om der er sjove ting iblandt. Det gør jeg af og til (alt for sjældent dog) med min søn på 10. Vi elsker det begge og han er allerede rigtig dygtig til at lave sjove ting ud af dimserne - hos os hedder det at "dimse", når vi splitter og samler og sorterer dims. For det meste inspirerer dimserne selv til at blive brugt.
Max's soldater på billedet til venstre.
Max's soldater på billedet til venstre.
Jeg har endnu ikke været så heldig at møde Rie in persona, men det er tydeligt, at hun er fuld at gode idéer og ord omkring sin passion. Det er så skønt og inspirerende! Udover på hendes hjemmesider, kan du finde Ries skønne skønne ting i Field's Designstore og en lang række forhandlere rundt omkring i landet. Du kan desuden naturligvis også følge hende Instagram.
Sikke en fantasi....at dimse den lyder faktisk både sjovt og lærerigt.
SvarSletSelv gemmer jeg også en del ting som man normalt ellers smider ud. Jeg bruger det
ting og sager i dukkehuse og kikkasser....Det er sjovt som nogen ting kan blive noget
ganske andet når man kigger på det med miniature/dukkehus øjne.
Det er da også en vildt god idé, Laila! Jeg ville ønske, at jeg havde pladsen til at gemme flere ting. Det er virkelig sjovt at prøve sig frem med upcycling, når man først kommer i gang med det. :)
Slet