Jeg har ikke fået lavet mange hjemmelavede julegaver i år. Men min søde veninde - hende med overlockeren - skulle da have noget ganske særligt! Derfor har jeg forsøgt mig med en lidt ny version af et broderet landkort.
Jeg synes, at hun skulle have noget, der fejrer hendes hjemby. Derfor har jeg broderet en gammel version af Holbæk byvåben på et kort over Sjælland.
Mønsteret til byvåbenet har jeg fundet i en skøn og meget gammel bog; "Byvåben i korssting" af Erling Heerfordt. Tænk, at sådan en bog findes! Det er da helt fantatisk! Bogen er let at finde på biblioteket, hvis du selv skulle have lyst til at prøve kræfter med netop dit byvåben.
Jeg har planer om et landkort til mig selv næste gang… Men det skal være noget med rock & roll! Jeg er spændt på, om det bliver som jeg forestiller mig inde i hovedet. :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak fordi du læser med! Jeg bliver rigtig glad, hvis du skriver en besked til mig!