Men jeg bliver lige nødt til at fremhæve den fantastiske butik Metalliferous, som ligger på 34 West 46th Street i New York City.
De har simpelthen alt, når det kommer til metaller, kæder, vedhæng, værktøjer og dimsedutter til at arbejde med smykker og andre ting, som man lige kan finde på.
Hvis du laver smykker eller kunne tænke dig at prøve det, så er det her lige stedet for dig.
Stemningen i forretningen (som ligger på 3. sal i en lejlighed) er helt vildt skøn. De ansatte driller konstant hinanden og griner højt sammen med kunderne. De har altid et stykke slik at dele ud sammen med en kæk bemærkning og de er alle virkelig hjælpsomme.
Der er desuden det ekstra bonus, at hvis dit engelske svigter, så kan du bare spørge efter Nikolaj, som er pæredansk og altid er villig til at støve sit modersmål af.
Jeg var to dage i New York og jeg var i butikken begge dage. Jeg købte, hvad de havde af kobberbogstaver. (Jeg har en lille idé om noget med noget broderi med dem... Men det står ikke helt klart i min hjerne, hvordan det skal være endnu...) Og så købte jeg lidt blandede vedhæng, hvoraf pelikanen og flamingoen er af sterling sølv.
Jeg shoppede også i følgende butikker:
Fabricville
Fabricville minder på mange måder om Stof & Stil. Men da vi er i Canada, er priserne noget lavere end i Danmark. De har et kæmpe udvalg og nogle rigtig gode tilbud. Hvis du er til stof, så er det her stedet at tage hen.
Omar DeSerres
Der er så stort udvalg i DeSerres og butikken minder ret meget om Panduro. De har et helt utroligt udvalg, så der var masser af mulighed for at finde det rette gear. Den butik, jeg var i, var dog utroligt tætpakket, så det var svært at overskue, hvad man kunne tænke sig.
Hobby Lobby
Hobby Lobby var fantastisk. De havde simpelthen alt! Det var helt utroligt. Samtidig var priserne virkelig rimelige. Jeg fik købt rigtig mange fine og spændende ting og butikken er bestemt værd at køre en omvej for at finde!
Michaels
Michaels var lidt en skuffelse. De havde et rigtig stort udvalg, men kvaliteten var lavere end i Hobby Lobby, hvor vi lige havde været. Til gengæld havde de klart det største udvalgt i bøger og magasiner og det var også her, hvor jeg fandt DMC broderigarn til sølle 37 cent!
Sikke en spændende gennemgang. Jeg ville så gerne til Canada, og en dag skal det nok ske. Så vil jeg huske at medbringe din oversigt i baglommen :-)
SvarSletOg send mig også lige en mail inden du tager afsted. Jeg har boet derovre - så jeg kan måske hjælpe med lidt andre tips også. :)
SletEj, hvor lyder det spændende! Det vil jeg helt sikkert gøre. Vi har altid talt om, at vores livs rejse skal gå til Canada. VI drømmer om at rive nogle måneder ud af kalenderen, leje en autocamper og opleve Kootenay, Banff, Jasper og alle de andre smukke områder. Åh, drømme drømme!
SletHvis du engang ikke ved hvad du skal blogge om, så vis billeder og fortæl. Det kunne være så spændende :-)
Deal! :)
SletSikke en butik! Det må være som at komme i Paradis for smykkeentusiaster!
SvarSletJeg var også meget tæt på at blive meget entusiastisk omkring smykkemageri, men jeg tænkte, at det ikke lige var en ny hobby, jeg manglede. :) Men jeg skal helt sikkert forbi næste gange, jeg skal til New York.
SletEt sted jeg gerne vil besøge en dag! Har du mon modtaget et dåsesæt fra living by heart? :) håber det er kommet frem til dig
SvarSletJeg fik en notits fra posten i går! Så jeg håber, at jeg kan nå at hente dem i dag! Jeg glæder mig til at se dem og til at vise dem frem! :)
SletSikke mange skønne butiker. Jeg kan godt forstå at du var helt vild med den første butik, sådan nogen steder er et eventyr i sig selv. Da jeg boede i New York elskede jeg en butik der ikke solgte andet end knapper, det lyder lidt som samme slags oplevelse.
SvarSletJeg har iøvrigt lige postet din kaninvaskehanske, jeg synes stadigt at den er megafin. Håber du får nogen besøg, det er aldrig helt til at vide på forhånd hvad der hitter hos læserne og hvad der ikke gør....
Jeg er da næsten ked af, at jeg ikke fandt den butik med knapper! Det lyder som et fantastisk sted! Jeg må finde den næste gang. :)
SletOg mange tak. :) Det er sødt af dig at reklamere for mig og jeg byder med glæde alle besøgende velkommen.